Skolestruktur Bornholm 2010

Caroline, vi har brug for et fagligt  indspark til skoledebatten på Bornholm... 


Kommunalbestyrelsen har den 25. november 2010 besluttet at sende nedenstående to forslag om den fremtidige skolestruktur i høring.

Beskrivelse af forslag 1: ”Ikke fuldt årgangsdelt undervisning”.

Ved gennemførelse af forslag 1 bevares alle 12 afdelinger ved de fire skoler og der foretages ingen ændringer i skoledistrikternes omfang.

Der indføres i henhold til folkeskolelovens § 25, stk. 1, ikke fuldt årgangsdelt undervisning på afdelingerne Hasle, Klemensker, Vestermarie, Mosaik og Bodilsker, der alle pr. 5. september 2010 har færre end 150 elever.

Ikke fuldt årgangsdelt undervisning betyder, at elever fra flere årgangstrin undervises sammen i én klasse og med samme klasselærer for at opnå en passende klassestørrelse.

Ikke fuldt årgangsdelt undervisning tilsigter at forbedre mulighederne for at opretholde små skoler/afdelinger på et økonomisk forsvarligt grundlag.

Forslag 2. Nedlæggelse af maksimalt 3 ud af 4 afdelinger:

Forslaget indebærer, at der kan nedlægges op til 3 af følgende 4 afdelinger:

·              Skole Nord, afdeling Klemensker

·              Hans Rømer Skolen, afdeling Vestermarie eller

·              Hans Rømer Skolen, afdeling Mosaik

·              Paradisbakkeskolen, afdeling Bodilsker

Afdelingerne Vestermarie og Mosaik kan ikke samtidig nedlægges.

Ved nedlæggelse af afdeling Klemensker overflyttes normal- og specialklasser på 0. – 6. klassetrin til afdeling Hasle.

Normal- og specialklasser på kommende 7. klassetrin overflyttes til afdeling Kongeskær.

Ved nedlæggelse af afdeling Mosaik overflyttes eleverne til afdeling Aaker.

Ved nedlæggelse af afdeling Vestermarie overflyttes eleverne til afdeling Aaker.

Ved nedlæggelse af afdeling Bodilsker overflyttes eleverne til afdeling Nexø.

Gennemførelse af forslag 2 tilsigter en bedre ressourceudnyttelse samt at øge mulighederne for holddannelse på tværs af klasserne.

Opfordringen endte ud i dette høringssvar...

Høringssvar forslag om skolestrukturen på Bornholm 2011

Indsendt af: Caroline Haarup Mortensen.

Beskæftigelse: Studerende på Læreruddannelsen Bornholm.

Mor til elev på Bodilsker skole samt to kommende skoleelever.

Høringsforslag 1

Med min nuværende indsigt på undervisningsområdet er jeg ikke i tvivl om, at ikke fuldt årgangsdelt undervisning er en meget uhensigtsmæssig vej til besparelser!

Ikke fuldt årgangsdelt undervisning, kan i vores verden være et led i en længere pædagogisk, didaktisk og organisatorisk proces i retning mod et mål.  Denne undervisningsform kan ikke være et mål i sig selv for at opnå passende klassestørrelse og opretholde små skoler/afdelinger på et økonomisk forsvarligt grundlag.  Sagt med andre ord er denne form for undervisning på mange måder en spændende vej af pædagogiske årsager, men det er utopi at forestille sig, at det kan bruges som et sparermiddel med kommunaløkonomiske interesser som grundlag!

I vores fag ser jeg kun, at dette forslag kan diskuteres hvis målet er, at udvikle denne anderledes form for undervisning og dermed også tilfører resurser til projektet i form af efteruddannelse, nye bogsystemer, anderledes fleksible arbejdsmiljøer, ekstra lærerkræfter m.m. I dette forslag finder jeg det vanskeligt at forstå, at man også har tænkt på de små mennesker, hvis almene dannelse I/vi har ansvaret for sammen at fremme og understøtte. Ikke fuldt årgangsdelt undervisning som led i en spareplan er to projekter som der i min logik ikke på nogen måder kan sammenflettes uden store tab, specielt på det faglige område.

Derudover kan jeg oplyse om, at vi ikke på den almene læreruddannelse, som den ser ud i dag, bliver uddannet i, at differentiere så bredt som fuld årgangsopdelt undervisning vil kræve. At skulle tilrettelægge lektionsplaner der kan strække sig fra den svage 1.klasseselev som ikke har lært at læse dansk endnu, til den dygtige 2. klasses elev som er en selvstændig og sikker læser, kræver en undervisningsdifferentiering som er langt mere specialiseret inden for området, end vi bliver uddannet til.

Høringsforslag 2

Jeg har fuld forståelse for, at vi som samfund kan være tvunget ud i, at besparelser på området kan ende ud i skolelukninger! Man kan anse forældrene her på øen, for at være forvænte, hvis man mener at vi har krav på at have min. 5-10 km. til nærmeste skole, samt at andre må tvinges til vores område for at vedligeholde vores luksus! Derudover er jeg overbevist om at vi ikke får noget godt ud af at tvinge nogen mennesker til noget som helst, men at vejen frem, er at friste og lede mennesker frem til den mulige løsning. Sådan forholder det sig i udviklende læringsprocesser og det samme har jeg en tiltro til også kan gøre sig gældende i jeres beslutninger!

Hvis jeres økonomiske overblik beretter, at der er besparelser at hente i form af skolelukninger, bakker jeg jer op i den løsning! Men jeg efterlyser, at I sammen med denne beslutning har nogle visioner for hvordan fremtiden ser ud. Jeg er overbevist om, at modvinden bliver mindre, hvis I fremlægger en langsigtet løsning på skoleområdet som er fyldt med visioner og udsigten til noget bedre, end den noget triste og nedslående tænkning som blev vist til debatmøderne rundt omkring på øens skoler! Jeg ved at jeg ikke var alene om at gå hjem fra mødet med en trist fornemmelse af, at øen var i gang med at lukke ned! ”

..Faldende børnetal de næste mange år frem, dårlig økonomi tja.. vi bliver nødsaget til at lukke lidt ned ad gangen, Spørgsmålet er bare ”hvor synes I vi skal starte?”

Jeg efterlyser jeres visioner? Hvis det ikke er jer i Børne og Skoleudvalget der skal hæve jer op over vores andres ”navlepilleri” og kampe om de samme ressourcer. Hvem skal så have helikopterblikket?

Ø  Hvilke mål har I for de Bornholmske skoler?

Ø  Hvilke undervisningsformer og arbejdsmetoder ønsker I at fremme? Hvordan hænger det sammen med at fylde skolerne til randen?

Ø  Hvilken adfærd ønsker I at fremme hos skolernes elever og ansatte? Hvordan kan de rammer I sætter understøtte dette mål?

Ø  Hvad er jeres forventninger til skolernes signaler til omverdenen? Er jeres beslutninger i direkte tråd med øens brand og dermed også tilflytning?

Formidlingen af disse overvejelser har jeg haft svært ved at få øje på i skoledebatten indtil videre!

I Lov om undervisningsmiljø fra 2001 står der, at ”elever og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø…

Mener Børne og Skoleudvalget at 2. høringsforlag kan leve op til det?

Stof til eftertanke!

En ny generation af skolelærere er på vej ind i de danske folkeskoler! En ny æra er i gang, og denne udvikling kræver, at samfundet følger med og ikke bremser eller i værste fald spænder ben for udviklingen.

Cooperative learning, læringstile, mange intelligenser er et udpluk af metoder som er ved at vinde indpas på skolerne rundt omkring i landet. En ting der er fælles for dem er, at de stiller større krav til omgivelserne end tidligere. Et lille klasselokale med et kateder foran tavlen er ikke længere det der er behov for! Faktisk har vi slet ikke længere brug for et kateder! -Vi har nu i stedet brug for en lille mobil vogn på hjul, der kan medbringes rundt på hele skolen efter behov.

Vigtige principper for tidens fysiske læringsmiljøer er lettilgængelighed og fleksibilitet, alt skal være let tilgængeligt, kolleger, bøger, møder, computere, osv. Man skal begrænse ventetid, fordi det fjerner fokus og dræner energi. På samme måde skal elever hurtigt kunne tænde på et nyt og svært stof. Det må være let at komme til, men også til at komme ind i en engageret tilstand.  

Hans Henrik Knoop, Lektor i pæd.psyk. ved DPU. 2010

Tidens børn har ændret sig og derfor er et nyt syn på læring også i tidens tænkning. Men skolernes fysiske rammer står ofte i vejen for denne udvikling. Og som jeg ser det er der ingen vej uden om udviklingen. Mange af skolerne her på øen er gamle og nedslidte og jeres plan i forslag 2 er at fylde dem op til randen, dette hænger på inden måde sammen med den udvikling der allerede er sket på området.  Vi har ikke brug for byggerier, der står som monumenter over forladt pædagogik. …

DET ER TID TL AT TÆNKE NYT!

 

Glasvægge og store rum vidner om, at man arbejder sammen og på tværs af klasser og årgange. Lukkede rum og tomme korridorer signalerer kontrol, afstand og autoritet.

Nedslidte lokaler med dårligt inventar signalerer - og fremmer! - ligegyldighed og dis respekt.
Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning

Det nye syn på læring er blot ét ud af mange årsager til, at det er tid til at tænke nyt!  Jeg mener at den danske folkeskole burde være et forbillede for almen dannelse, herunder også miljø, kost og sundhed og meget mere.  Folkeskolen skal være en platform hvor eleverne frivilligt ”hænger ud” samt et sted som samtidig fastholder og fremmer den naturlige lyst til at lære!

JEG VIL MED DENNE ”STOF TIL EFTERTANKE” APPELLERE TIL AT BØRNE OG SKOLEUDVALGET GENNEMARBEJDER TALLENE DER VISER HVOR MEGET DER SPARES PÅ DISSE KORTSIGTEDE FORSLAG DER ER SENDT I HØRING, I FORHOLD TIL EN LANGSIGTET LØSNING, SOM AT BYGGE EN NY STOR SKOLE MIDT PÅ ØEN?

En løsning som, at bygge en ny miljørigtig top tunet super skole ”som kan og vil det hele” er en langsigtet løsning som jeg tror, vil kunne betyde at diverse skolelukninger kan vendes til en spændende udfordring og udvikling!  En sådan løsning mener jeg har potentiale til at samle øen i stedet for at stå i hvert sit område og kæmpe om de samme ressourcer.

5-7 skoler burde være nok til denne lille ø.

Et sådan projekt vil kunne pifte noget lyst og glæde tilbage i skoledebatten igen, og vende skuden til noget positivt!  

Hjælp os med at leve op til det ellers gode ry den bornholmske skoleverden faktisk har, og giv os en god base og den fornødne arbejdsro til at danne de små mennesker!

Venlig hilsen

Caroline Haarup Mortensen

Læreruddannelsen, Bornholm